• En god start betyder alt
  • Glade børn lærer mest

Skolestart & Mini-SFO


Hvad er "Mini-SFO"?

Når dit barn starter på Solhverv, skal overgangen fra børnehave til skole være så tryg som mulig.

"Mini-SFO" er en mellemstation mellem børnehaven og 0.kl. Her får dit barn mulighed for at lære de voksne og skolen at kende, inden det rigtig går løs. Samtidig lærer vi også dit barn at kende, så vi ved, hvordan vi bedst kan støtte barnet allerede fra den allerførste skoledag i 0.kl.

"Mini-SFO" starter d. 1. april (dog lidt afhænigig af årets kalender).

Hvad laver vi i "Mini-SFO"?

Vi læser højt, leger sanselege, er ude i naturen, dyrker idræt og meget mere.
Men vi husker også at give plads til den frie leg.

Vi synes, den frie leg er rigtig vigtig. Her lærer dit barn sociale spilleregler og lærer samtidig sig selv bedre at kende. De voksne sørger for, at børnene kan føle sig trygge i legen.

Gennem legen lærer børnene også at organisere. Det kan være en hjælp for dem senere i deres skolearbejde.

"Mini-SFO" har et tæt samarbejde med vores almindelige SFO. Her bliver børnene fra 0.-4.kl. passet om eftermiddagen.

I både "Mini-SFO" og SFO arbejder vi med dit barns sprog. Vi lærer børnene at omgås hinanden på en god måde. Vi finder tid og ro til dit barn og dets interesser.

Åbningstider

"Mini-SFO" har åbent fra kl. 6.30 til kl. 16.30 på alle hverdage. Om fredagen lukker vi dog kl. 16.00.