• Faglighed & fordybelse
  • Glade børn lærer mest
  • Udvikling i udlandet

Undervisningens formål, tilrettelæggelse og gennemførelse

 

Vi har i første halvår af skoleåret 2017/18 selvevalueret på punktet Undervisningens formål, tilrettelæggelse og gennemførelse.  Det skete på en pædagogisk dag for alle, hvor professor Per Fibæk Laursen indledte med et oplæg om kvalitet i undervisningen. Herefter blev der arbejdet i faggrupper med spørgsmål vedrørende undervisningens formål, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Samtlige refleksioner fra pædagogisk dag er nedskrevet og ligger som dokument på skolens intra under ”arkiv”.

 

Skolens egne undervisningsmål samt delmål og undervisningsplaner.

For så vidt angår slutmål, delmål og undervisningsmål gælder:

Arbejdet hermed foregår individuelt af faglæreren, dog med sparring fra fagudvalg/fagteams.

Alle lærere laver årsplaner til alle fag, og disse årsplaner indeholder en beskrivelse af, hvilke mål der ønskes opfyldt med de aktiviteter, der beskrives, samt hvordan der evalueres ift. til målene. Disse årsplaner lægges ud på forældre– og elevintra, således at forældre og elever kan følge med i, hvad planen er.

Som hovedregel følges fællesmål med følgende undtagelser:

  • Biologi og geografi.
    Fagene erstatter faget naturteknik/teknologi, hvor vi har interne mål og læseplaner
     
  • Praktisk/musiske fag
    Håndarbejde og sløjd erstatter faget håndværk og design, hvor vi har interne læseplaner i faget.

 

Evaluering

Skolen har en evalueringsstruktur, som omfatter:

Karaktergivning

6. årgang en gang pr år.

7. – 10. årgang 3 gange pr år

Terminsprøver/ årsprøver

7. årgang årsprøver juni.

8. årgang årsprøver juni

9. – 10. årgang terminsprøver november og februar og FP 9 og FP10 maj/ juni.

Diagnostiske test

I dansk og matematik bruges diagnostiske test som et grundlag for en evaluering mellem lærer, elev og forældre.

Nationale test

Alle niveauer af de frivillige nationale test i dansk, matematik og engelsk gennemføres mindst én gang. Faglæreren afgør, hvornår testen skal gennemføres.

Faglærerne i geografi, biologi og fysik/kemi afgør, om det giver mening at gennemføre testen.

Lærer og elev-dialog er også en del af den løbende evaluering.

 

Evalueringsresultat

Gennem selvevaluering er vi blevet opmærksomme på at:

  • IT-udstyr og netdækning skal forbedres for at sikre målene i IT i undervisningen kan gennemføres kontinuerligt. Herunder at alle elever har adgang til PC i undervisningen.               
     
  • En bedre struktur og øget faglig sparring i flere fagudvalg vil give bedre udnyttelse af ressourcerne.
     
  • Overlevering af klasser og elever mellem lærer skal forbedres.
     
  • Ydre rammer til billedkunst skal forbedres.
     
  • Lærerne og fagudvalg søger mulighed for yderligere sparring i forhold til at søge ekspert viden, såsom fagvejledere.

 

Handleplan

  • Der arbejdes kontinuerligt i skolens fagudvalg på at være opdateret på fagenes mål og inddrage disse i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af den daglige undervisning.
     
  • Der arbejdes løbende på at udvikle skolens netværk og udstyr. Eleverne fra 2. til 10. kl. er blevet tilbudt at købe computer. Skolen har desuden indkøbt PC-klassesæt.